Nattevandringer ud i det blå

Udstilling

Der er noget over det at drive retningsløst omkring i gaderne som et forblæst blad i en efterårsbrise. Måske er det, fordi man hensættes til sin barndom, til tidens ødselhed og de koncentrerede neddyk i bobler af fylde og komplet selvforglemmelse, når man sådan er uden mål og med. Metoden med at spadsere eller flanere med lige dele systematik og tilfældighed har billedkunstneren Nanna Debois Buhl (f. 1975) udviklet til en kunstnerisk strategi, som kaster både smukke og tankevækkende værker af sig. Værkerne udfolder sig i fotografier, i skrift og i lyd, som subtilt væves sammen til et samlet udtryk.

På udstillingsstedet New Shelter Plan i Carlsbergområdet kan man fra i dag se hendes nye udstilling Street Haunting. Titlen stammer fra en novelle af Virginia Woolf, som bærer undertitlen A London Adventure. Den følger fortælleren gennem Londons gader, hvor hun iagttager og indlever sig i de personer, hun møder på sin vej. Det er et meget passende skriftsted at citere i udstillingstitlen, for Buhls arbejder balancerer hele tiden på kanten mellem det poetiske og det prosaiske, detaljen og overblikket, indlevelsen og distancen – som eventyr med opbrud.

Spiritister

Udstillingen består af tre serier, som på hver sin måde kredser omkring det at gå. Titelserien Street Haunting fra 2010 baserer sig på fotos fra en kuvert, som Buhl for nogle år siden har fundet på fortovet i New York. En serie på fem sort-hvide portrætter af en ung kvinde, der poserer foran en urban arkitektur. Buhl har givet portrættet af kvinden til fem spiritister, som er blevet bedt om at fortælle om kvinden.

I udstillingen hænger foto og tekst over for hinanden, så man paradoksalt stilles over for kvindens evidente portræt, som imidlertid bevarer hendes identitet som en hemmelighed, og de clairvoyantes tekster, som vævende og tentativt forsøger at trænge ind i kvindens identitet, selv om de ikke kender hende. Den ene siger, at kvinden var ond. Den anden mener, at kvinden troede på det gode i mennesker. En tredje siger – som det måske mest klarsynede og indsigtsfulde – at kvinden på en vis måde var usynlig. For vi ser hende, men vi ved intet om hende.

Sandheden om kvindens identitet og væsen fortoner sig til fordel for de spredte fragmenter af uvidenhed og gisninger, som strøs ud som et slør via kombinationerne af tekster og fotos. På den måde ender serien med at vise en række indbyrdes uforenelige og suggestive forestillinger om en identitet, som forbliver ukendt, anonym og gådefuld. Den samme bevægelse, som borende og grænseoverskridende kredser om kvinden, holder os effektivt på afstand af hende.

Lysatlas

Serien Collected Walks fra 2012 består i en række cyantypier, indrammet i lineære forløb, suppleret af et lydspor med oplæste citater fra forskellige kvindelige forfatteres beskrivelser af det at gå. Cyantypierne er nærmest abstrakte, små rektangler af monokrom blå farve i vekslende mættethed, baseret på en simpel fotografisk teknik. De præparerede blade eksponeres for sollys, hvorved de blåner i varierende grader afhængigt af lysmængden og -intensiteten.

Ved at lade alle ark eksponere konsekvent i otte minutter har Buhl skabt en systematisk logbog over lys i forskellige byer, hvor hun har spadseret rundt – et helt abstrakt dokumentarisk lysatlas over hendes bevægelsesmønstre. De ledsages af lyden af en kvinde, der læser forskellige citater fra kvindelige forfattere uden angivelse af nøjagtigt hvem. Men altid med en tematisering af dette at gå.

Endnu mere udtalt bliver bevægelsestemaet i udstillingens tredje serie, Night Map, som er et igangværende projekt, der blev påbegyndt i 2012. Her låner Buhl ideen om dérive – det vil sige en bevidst planløs omstrejfen i bymiljøer – fra Situationistisk Internationale. Buhl går rundt i forskellige byer om natten og tager fotos, mens hun følger en rute, som i store træk er kalkeret over strækningen fra Rue Monge til Boulevard Saint-Germain i Paris.

Når man lægger denne cirka fem kilometer lange rute ned over København, med Malttorvet som begyndelsespunkt, kan man således vandre via Vestre Kirkegård og Sjælør Boulevard over Kløverbladsgade og ende ved Ellebjerg Station. Denne rute har Buhl gået ved nattetid, hvor hun har optaget en række næsten filmiske fotografier. De 27 fotografier projiceres på lærred, som delvist overblændes af citater fra Michèle Bernsteins roman La Nuit fra 1961, som beskriver et trekantsdrama mellem hende selv, Guy Debord (begge nøglepersoner i Situationistisk Internationale) og en yngre kvinde.

Fiktion og virkelighed

La Nuit’s fortælling har også udgjort matricen for det parisiske kort, som efterfølgende har dannet grundlag for samtlige de natlige byvandringer, Buhl indtil videre har foretaget og dokumenteret på så forskellige lokaliteter som Brooklyn, Münster, Atlanta og København. Ligesom nattetemaet, som i romanen La Nuit betegner en åbenhed og et mulighedsfelt, som dagen savner.

På Buhls udstilling vises fotografierne fra Brooklyn, Münster og København i en stor installation, side om side, så man får et nærmest svimlende indtryk af, hvordan en simpel metode kan generere komplekse serier af drømmelignende dokumentationer fra alverdens nattebyer. Fotografierne er monokrome med en svag blålig tone, der både associerer nat og indgnider motiverne en særlig fiktions- og drømmekarakter, så de både fremstår genkendelige og uvirkelige.

Hele udstillingens tætte væv af foto, skrift og spadseren er præcist, elegant og ubesværet føjet sammen til en helhed, som udforsker grænseområdet mellem fiktion og virkelighed, mellem litteratur og billedkunst. Den afgrundsdybe klangbund af citater og referencer er et berigende element, som byder sig til som et generøst og legesygt appendiks til en række værker, der alene ved deres nøje afmålte skønhed drager og fascinerer. At gå ind i disse værker er som at vandre i en lang, blå nat.

Nanna Debois Buhl: ’Street Haunting’. New Shelter Plan, Malttorvet 2, København. Onsdag-lørdag kl. 13-17. Indtil den 24. maj